Jeg har mere end 30 års erfaring i at tale med og lytte til mennesker i mange forskellige livssituationer, livskriser og livssmerter både som psykoterapeut og sygeplejerske. Jeg ser udfordringer og konflikter som forandringsprocesser og muligheder for vækst og udvikling. De vilkår og erfaringer vi har er ikke de samme i dag, som de var i går, men en kilde til forandringer og muligheder så længe vi lever.
Jeg er meget taknemmelig over i dag at kunne arbejde som psykoterapeut.
Jeg er særligt optaget af, hvordan tidlige erfaringer og livsvilkår kan forme mønstre, som ubevidst kommer til at begrænse livet senere. I terapien arbejder jeg med at skabe et trygt og nærværende rum, hvor det er muligt at undersøge det svære med omsorg, nysgerrighed og respekt.
Jeg ser udfordringer og konflikter som naturlige dele af livet og som potentielle indgange til udvikling og forandring. De erfaringer, vi bærer med os, er ikke fastlåste – med støtte og opmærksomhed kan de blive kilder til ny forståelse, større selvaccept og nye handlemuligheder.
Jeg er certificeret psykoterapeut fra psykoterapeutisk institut i Århus, (www.piaa.dk), hvor jeg både har taget den 2-årig grunduddannelse og 2-årig overbygning. Er medlem af Psykoterapeut Foreningen i Danmark (MPF). MPF betyder, at min uddannelse er godkendt af Dansk Psykoterapeutforening, og at jeg er medlem af denne forening. Dermed er jeg også underlagt foreningens etiske regler for udøvelse af psykoterapi. Psykoterapeut er ikke en beskyttet titel, derfor er et vigtigt at sikre sig at en terapeut gennem sin uddannelse har tilegnet sig både viden og træning af høj kvalitet, og eksamineret i denne.
Jeg har diplomuddannelse i supervision, som jeg har praktiseret gennem mange år både individuelt og i grupper. Diplom i selvledelse og ledelse. Har arbejdet som sygeplejerske i 25 år og sundhedsfaglig konsulent i 4 år. Jeg videreuddanner mig løbende, modtager supervision og egen terapi.
Jeg har min terapi praksis på skovvejen 44 B-C Århus C.